Sider

torsdag den 11. juli 2013

Alt står i flammer

Et af mine store mål de næste år er at udvikle mig personligt. Jeg vil rigtigt gerne kunne føre en samtale med en komplet fremmede, og jeg vil rigtigt gerne, kunne gøre lige hvad jeg har lyst til, uden at skulle være bange for hvad andre end måtte tænke. - Ja, sådan er jeg vist, ikke den eneste der har det.

Jeg har det sidste stykke tid gået og sagt "Alt står i flammer", som for mig betyder, at alt er ligemeget for alt forsvinder. Det kan virke lidt sort og dog stadig YOLO agtigt, men det er også meningen. For livet skal være sjovt at leve, som eller der er grumme realiteter.

Tilfældigvis fik jeg bogen "F*ck alt" her den anden dag, som prædiker, storset samme budskab som jeg selv havde prøvet at finde.

Simpelthen Fuck alt. for at gøre ting der gør en ulykkelig er simpelthen for dumt.
Bogens simpel budskab er, at når man står i en en situation, hvor man kan vælge mellem to ting, hvor den ene klart er bedre end den anden. Så skal man sige fuck det, og gøre det man føler mest for.

Så Fuck alt - her er et nogle citater fra bogen:

F*ck det, og pak en kuffert. Nu kan du rejse bort, lige når du har lyst.
Sig f*uck det, og læs din avis på McDonald's. Husk at bestille en Happy Meal.
Ja, måske er jeg anderledes, men f*uck det,
F*uck det, bliv i sengen til du bliver træt af det
Hvis det ikke lykkes første gang... så f*uck det

1370770305661

onsdag den 10. juli 2013

Manddom

De sidste to uger har været ufatteligt skelsættende for mig. Jeg blev student med 12 i huen, modtog gymnasiets legat, været på roskilde festival, og begyndt at arbejde fast.

Roskilde var en øjenåbner for mig udover det sædvanelige. Jeg havde ærlig talt aldrig troet, at jeg kunne leve i skrald, pis og lort, og samtidig kun klare mig på øl og burgere. Endnu vigtigere var dog ideen og følelsen af at være helt fri af sine hæmninger. Jeg kan selv godt have svært ved at indlede en samtale med fremmede, men på roskilde var det så legende let: det er helt klart noget, jeg for altid vil tage med mig i bagagen. 

Som sagt startede jeg også på mit job, hvilket er ret mærkeligt, da jeg aldrig har haft et arbejde før. Det er fysisk hårdt, men til gengæld tjener jeg endelig mine egne penge, og dem er der hårdt brug, da jeg (forhåbentligt) flytter til København til august.

Der er sket rigtigt meget i disse uger. Jeg føler at min barndom snart er helt færdig.
1370768209879